Dermatologisk testet
Produkter er blevet testet på det uafhængige analyse institut
Dermatest GmbH i Tyskland: Der er brugt 30 forsøgspersoner uden
hudsygdomme og kendte allergier til hver test. Testmetoden kaldes
patch testing, og er en pålidelig test til påvisning af
hudirritationer. Produktet påføres et stykke filterpapir, som
klæbes fast på huden på indersiden af armen. Der sidder det i 24
timer, hvorefter det fjernes. Huden undersøges nu med det samme
(efter 24 timers kontakt), efter 48 og 72 timer. Når huden
vurderes, er der 7 forskellige klassificeringer, der går fra
"negativ" (ingen reaktion) til "irritativ reaktion".